BEHANDLING

DU FORTJENER SKØNHED

Hos Lea-S går vi altid ind for kvalitet og sikkerhed. Det er vigtigt, at du føler dig tryg i processen og vil blive vejledt under hele behandlingen.

Hvordan foregår behandlingen af permanent makeup.

Jeg anbefaler at du møder op 20 minutter før din aftalte tid, så der er godt tid til at føle dig tilpas, og få evt. bedøvelse på.

Vi sætter os ned sammen, og snakker om dine ønsker, form og metode. Herefter laver jeg en optegning, så du kan godkende form og visualisere det endelige resultat. Her er det vigtigt at du siger din mening, så vi i fællesskab kan finde frem til dit perfekte resultat.

Bedøvelsen vil virke når vi går igang med behandlingen. Her vil jeg løbende skifte behandlingsside, for at skabe et symetrisk resultat, og påføre bedøvelse løbende. Behandlingen gør ikke ondt da der bruges bedøvelse under hele behandlingen.

Når behandlinge er færdig, gennemgår vi sammen det færdige resultat grundigt, og detaljerne efterjusteres.

Efter behandlingen af permanent makeup.

Selve behandlingen kan medføre lidt rødme samme dag, da jeg har været inde og irritere huden. Det er dog ikke noget der vil være så slemt, at du ikke kan passe dit arbejde efterfølgende eller dine andre gøremål.

Det er vigtigt at du bruger den medfølgende aftercare creme, og giver det permanente område ro til at hele. Du må ikke pille i såret, da du kan risikere at sårskorpen falder af, og dermed kan skade pigmenternes intensitet og holdbarhed. – Jo bedre du er til at pleje det behandlede område, jo længere holdbarhed.

Permanent Makeup

Permanent makeup er en kosmetisk tatovering, der oftes bruges i ansigtet til at understrege og tydeliggøre de træk vi fra naturens side er født med. Ønsker du mere symetriske bryn, læber der syner fyldigere eller blot en diskret eyeliner, er permanent makeup det rette valg. Alle behandlinger udføres med udstyr af højeste kvalitet og sikkerhed.

Behandlingen foregår ved at der tilsættes pigmenter til hudens midterste lag. Disse pigmenter lægges ikke så dybt i huden, som almindelige tatoveringer. Det betyder at de lysnes i løbet af 3-5 år, og er derfor ikke så permanente og markante som almindelige tatoveringer.

På klinikken anvender vi udelukkende EU-godkendte pigmenter fra Labina som er:

  • Fri for sprit
  • Fri for parabener
  • Fri for tungmetaller, jernoxider og titanium dioxid
  • Organiske
  • Farverige, uden blålige/rødlige undertoner

Behandlingerne gør ikke ondt, men du vil kunne opleve irritation af huden under behandlingen.

Holdbarheden af din permanent makeup afhænger af flere ting. En betydningsfuld ting for holdbarheden af din permanent makeup er metoden den er lavet med. Permanent makeup lavet med maskine, har generelt en længere holdbarhed end permanent makeup lavet manuelt. Dette skyldes at maskinen kommer længere ned i huden, men modsat giver de manuelle metoder også ofte et mere naturligt resultat.

Permanent makeup lavet med maskine har en gennemsnitlig holdbarhed på 16-24 måneder, hvor manuelt optegnede bryn har en holdbarhed på 10-14 måneder før de skal genopfriskes. Den længste holdbarhed opnåes ved at kombinere disse to metoder, her er du oppe på 18 måneder før genopfriskning kræves.

En anden faktor for holdbarheden er din hudtype, nogle hudtyper holder bedre på faven end andre. Her er det vigtigt at du følger vejledningen nøje for at give de påførte pigmenter de bedste vilkår.

Bryn

Der findes mange forskellige teknikker indenfor Permanent makeup bryn. Her på klinikken arbejder vi med maskine og microblading.

Det er muligt at få lavet ”Hairstrokes” (her under ”Micro 3D”, ”Diamant brows” og ”Eyebrow Embroidery”). Ønsker du et mere markere bryn, kan der suppleres med en let skyggepåtegning. Disse metoder kaldes bla. ”Hybryd brows”, ”Ombre brows”, ”Powder brows” og ”Fashion powder brows”.

Der er et hav af muligheder og begreber, sammen finder vi den rette løsning til dig.

Permanent makeup af bryn henvender sig til mange kunder i alle aldre. Særligt efter stilen har ændret sig til de mere naturlige resultater og microblading er kommet på banen, er der ingen grænser og stort set alt kan lade sig gøre. Det er muligt at ændre på et bryn, præcist og skånsomt, uden at de bliver for dominerende eller markante.

Læber

Permanent makeup af læber, henvender sig i stor grad til de kunder der ønsker fyldigere, mere markerede læber eller blot ønsker at forenkle hverdagen ved at slipper for at bruge læbestift.

Med tiden kan dine naturlige læber miste fylde og farve. Ved hjælp af permanent makeup kan vi tilsætte farve og opfriske læberne omrids, så du igen får et yngre og friskere udseende.

Eyeliner

Permanent makeup eyeliner er en simpel og klassisk behandlingsform. En smuk streg over dine øjne, får dine øjne til at se friskere og mere vågne ud, dine vipper vil synes tættere. Typsik vælger man her at lægge en sort, blålig eller olivengrøn nuance.

Der findes flere forskellige former for eyeliner, alt lige fra en den helt fine vippe fortætning til den designet eyeliner der fader ud. Her finder vi sammen frem til den helt rigtige eyeliner der passer til dine ønsker.

Eyelash Extension

Savner du fylde og længde på dine øjenvipper, men samtidlig ønsker et smukt naturligt resultat, så er eyelash extensions det rette valg for dig.

Den metode vi bruger her i klinikken, kaldes Single Lash Extensions, hvilket betyder at der påsættes en enkelt ny vippe, på hver af dine egne vipper. De bliver nøje udvalgt i form, tykkelse og længde, så de passer lige præcis til dine naturlige vipper.

Grundet den unikke teknik der anvendes til påsætningen af vipper, kan dine eyelash extensions holde på ubestemt tid med regelmæssige touch-ups. Vi anbefaler touch-up hver 3. uge.

Der bliver udelukkende benyttet det populære internationale mærke BLINK til påsætning og aftercare.

Certificering fra LashBar Cph.

Modtag mine nyhedsbreve